Legeplads med stort træredskab på gummifliser, klatrenet og børn i grønt område

Vi skaber grønne uderum,der holder i mange år

Park & Landskab leverer professionelle løsninger inden for anlæg, legepladser, kunstgræs, hegn og grønne områder - for kommuner, boligforeninger og erhverv.

  • +30 års erfaring

    i grønne løsninger

    Park & Landskab blev etableret i 2002 af skov- og landskabsingeniør Lau Knudsen, der havde ledet anlægsgartnervirksomhed i forvejen. Erfaringen rækker derfor længere tilbage end firmaet selv.

    I dag er vi 6–12 faste medarbejdere, afhængigt af sæsonen: faglærte anlægsgartnere og lærlinge, og folk med baggrund som landskabsarkitekt, jordbrugsteknolog, taggartner, naturplejer, tømrer og smed. Det er dét, der gør, at vi kan tage både beplantningen, belægningen og legeredskaberne på den samme opgave.

    Vi holder til i Randers og har naturligt mange kunder i Østjylland og Nordjylland, men vi kommer i hele landet.

  • Certificeret

    legepladsinspektion & sikkerhed

    Legepladser og aktivitetsområder skal leve op til de europæiske standarder DS/EN 1176 for legeredskaber og DS/EN 1177 for faldunderlag. Det er dem, en legepladsinspektør måler efter, og de fastlægger alt fra faldhøjder til afstanden mellem to greb.

    Vi har selv en uddannet legepladsinspektør blandt medarbejderne og samarbejder med certificerede inspektører, når en plads skal godkendes. Sikkerheden tænkes ind fra første streg — i design, i materialevalg og i afstanden mellem tingene — frem for at blive rettet til bagefter.

    Når pladsen er afleveret, kan den holdes ved lige på abonnement: en årlig gennemgang af alle redskaber, smøring af bevægelige dele og udskiftning af sliddele.

  • Specialister

    i kunstgræs & permeable løsninger

    Kunstgræs skal kunne tåle at blive brugt hver dag i mange år, og det skal kunne ligge tæt på børn. Vi bruger udelukkende miljøcertificeret kunstgræs uden tungmetaller, og i gummibelægninger for eksempel GENAN SAFE 5, der overholder EN 71-3 om afgivelse af stoffer.

    Permeable løsninger er belægninger og anlæg, der lader regnvandet sive ned, hvor det falder, i stedet for at sende det i kloakken. Det aflaster afløbet, når regnen kommer i mængder, og holder vandet i det grønne, hvor det gør gavn.

    Vi laver også LAR-anlæg — lokal afledning af regnvand — med faskiner, regnbede og grønne tage.

  • Totalentrepriser

    fra idé til færdigt anlæg

    En totalentreprise vil sige, at I har én aftale og én ansvarlig for hele opgaven i stedet for et bygherreansvar, der skal fordeles mellem flere fag.

    Vi kan tage idé og sparring i den tidlige fase, design og projektering, materialevalg, selve udførelsen og koordineringen med de samarbejdspartnere, opgaven kræver. I mange projekter indgår vi også i dialogen med rådgivere, arkitekter eller bygherre, så løsningen hænger sammen både funktionelt og visuelt.

    Prisen afhænger af omfang, kompleksitet og materialer, så vi giver ikke standardpriser — men et konkret tilbud efter en indledende snak om rammerne.

Vi bygger rum til leg, liv og bevægelse

Vi skaber løsninger for

Uanset om det gælder leg, læring, bevægelse eller grønne omgivelser, hjælper vi kunder på tværs af brancher med at skabe udeområder, der fungerer i hverdagen.

Vi brænder for at udvikle bæredygtige og funktionelle uderum

Hos Park & Landskab tilbyder vi rådgivning, projektering, levering, montering samt service, drift og vedligehold af legepladser og grønne uderum. Vi har base i Aarhus / Randers området, men varetager projekter i hele Danmark.

Vi har mange års erfaring med et udvikle og etablere løsninger, der kombinerer funktionalitet, æstetik og sikkerhed. Vores kompetencer dækker hele processen – fra de første skitser til det færdige resultat. Med Park & Landskab som samarbejdspartner får du et erfarent hold, der forstår betydningen af kvalitet, sikkerhed og holdbare løsninger til børn og voksne i det offentlige rum.

Luftfoto af grønt udeområde med teltsejl, legeredskaber og naturbelægning samt billeder af træbeplantning og pavillon med børn

Det siger vores kunder

  • “Samarbejdet med Park & Landskab har været tæt og velfungerende fra start til slut. Vi fandt løsningerne i fællesskab, og der var stor forståelse for projektets rammer og vores ønsker. Resultatet har løftet området og lever op til den vision, vi havde.”

    Trine Lybech MadsenIndehaver Lybech Landskab
  • “Samarbejdet med Park & Landskab forløb ukompliceret fra start til slut. Håndværkerne lyttede til vores ønsker og tilpassede løbende løsningerne undervejs, så vi fik et resultat, vi er meget tilfredse med.”

    Rikke NørulfKirkegårdsleder, Silkeborg Kirkegårdscaféen
  • “Samarbejdet med Park & Landskab var præget af høj faglighed, professionalisme og tryghed. Vi fik værdifuld sparring undervejs, og resultatet er blevet en grøn oase, der skaber liv og fællesskab med respekt for stedets historie.”

    Sarah L. ChristensenLeder, Kirkens Korshær i Randers
  • “Lau var enormt god til at rådgive og informere gennem hele projektet. Vi følte os trygge hele vejen, og samarbejdet med Park & Landskab har været virkelig godt. Resultatet har overgået vores forventninger og er blevet et naturligt samlingspunkt for børn og unge.”

    Rigmor WissingTovholder for projekt MOVE
  • “Processen og samarbejdet med Park & Landskab – Karina og Lau – har fungeret virkelig upåklageligt og til vores store tilfredshed. Da de mødte begge op og præsenterede deres tilbud var det tydeligt, at de både havde lyttet til vores ønsker og også bød ind med andre forslag – det endelige projekt udarbejdede de i fællesskab med os.”

    Marianne BundgaardPæd. leder
  • “Park & Landskab kom med flere gode forslag, der gjorde projektet endnu bedre, og leverede et flot stykke håndværk hele vejen igennem. Arbejdet blev udført omhyggeligt og færdigt til den aftalte tid, og vi har været meget tilfredse med både processen og det færdige resultat.”

    Mads Rykind EriksenForstander Rødding Højskole
  • “Vi har haft en tæt og konstruktiv dialog med Park & Landskab gennem hele projektet. Udfordringer blev løst i fællesskab, og selv ekstraarbejder blev udført som aftalt. De nye udeområder bliver brugt flittigt hver dag og har styrket fællesskabet blandt eleverne. Vi giver Park & Landskab vores allerbedste anbefalinger.”

    Søren MadsenSkoleleder, Solbakkeskolen
  • “Vores 710 elever er virkelig begejstrede for de nye udendørs muligheder. Vi har virkelig fået noget for pengene; beachvolley bane, junglesti, legeplads, udendørs-lounge, nyt indgangsparti, balance-stammer, „leg-på-streg“ og ikke mindst en masse grønne træer rundt på skolens 12.000 m2 udeområde. Det skal alt sammen styrke både bevægelse og læring i frikvarter og undervisning.”

    Tina WestergaardSkoleleder
  • “Park & Landskab har været en samarbejdspartner, vi kunne stole på gennem hele projektet. De leverede det, de lovede, overholdt de aftalte priser og bidrog med værdifuld sparring om både naturlegeplads og biodiversitet. Resultatet er blevet et område, der inviterer både børn, voksne og besøgende fra lokalområdet til at bruge naturen.”

    Martin JeppesenBestyrelsesmedlem Vorupkærparken i Randeers

Klar til at komme videre?

Kontakt os for en uforpligtende dialog om dit projekt.